I Klimafonden Skive arbejder vi for at skabe vækstbetingelser og rammer for etablerede og nye virksomheder inden for hele området af grøn teknologi og bæredygtighed. Vi lykkes, når landbrug, akvakultur, forarbejdnings-virksomheder, forskning og myndigheder i samarbejder skaber værdi for hinanden.
Vi bidrager med
Vi er en selvejende og formålsdrevet erhvervsdrivende fond, der arbejder på tværs af kommunegrænser. Vores arbejde styrkes af stærke partnerskaber indenfor forskning og løbende dialog med erhvervsliv, forskere og myndigheder på lokalt, nationalt og europæisk niveau.
Klimafonden har været primus motor for etablering af Skiveegnen som lokation for udvikling og videreudvikling af forretningsbaserede symbioser. Nu arbejder vi for at vise, hvordan bæredygtig forsyning af grøn og blå biomasse til symbioseparkerne kan bidrage til omstilling af både de primære erhverv og en forbedret miljøtilstand i det lokale fjordlandskab. Samtidig har Skiveegnens undergrund vist et unikt potentiale for, at der kan lagres CO2 sikkert og permanent – ovenikøbet ved hjælp af en teknologi, der er baseret på naturens egne principper. Det er sameksistensen af de 3 områder, der skaber fremtidens integrerede grønne erhvervsløsninger og banebrydende innovation til fordel for os alle. Og løsningen kan replikeres.
Vi står overfor en udfordring med at opnå god miljøtilstand og klimaneutralitet. Danmarks klimamål og kravet om at opfylde EU’s direktiv om ’god vandkvalitet’ kræver handling for at mindske udslip af drivhusgasser og tabet af næringsstoffer. Her vil det umiddelbart være nærliggende at udtage landbrugsjord, men det vil udfordre økonomien i landbrugsområder. Derfor er brug for naturbaserede løsninger, der samtidig giver en sund forretning.
I det grønne spor arbejder vi især med:
Økosystemet i Limfjorden ved Skive er særlig udfordret på grund af udvaskning af næringsstoffer fra landbrug omkring fjorden og årtiers spildevandsudledning. I Klimafonden undersøger vi løsninger, der minimerer næringsstofudledningen og øger næringsstofoptag i fjorden ved hjælp af cirkulære biobaserede forretningsmodeller.
I det blå spor har vi fokus på:
Vores største klimaudfordring er, at vi bliver nødt til at reducere CO2-udledning voldsomt for at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader. Senest i 2050 skal CO2-udledningerne være negative. Derfor arbejdes der overalt i verden på at udvikle en fossilfri industri og på at åbne muligheder for at for at lagre CO2.
I det grå spor arbejder vi på at etablere et fundament for, at lokalsamfundet og det lokale erhvervsliv får størst muligt udbytte af den spirende CO2-industri. Det arbejde indebærer blandt andet udvikling af:
Med levende laboratorier, der arbejder i skala og praksis, kan vi accelerere udviklingen af rentable og bæredygtige løsninger i kommerciel skala. Det giver samtidig myndighederne den viden, de skal have til at kunne udforme regulatoriske rammer, der er tilpasset en cirkulær og fremtidssikret bioøkonomi. Det tværgående samarbejde i levende laboratorier skaber løsninger, der kan replikeres lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.
Eksempel på værdikæder i regenerativ bioøkonomi og CO2-økonomi
Ingen forretningssymbiose er mere bæredygtig end de råvarer og den geografi, der forsyner den. Fødevare-, energi- og CCS-industri bør derfor forholde sig til den samlede værdikæde. Det gælder blandt andet kaskadeudnyttelse af bioressourcer og arealet som en begrænset ressource.
I Klimafonden bruger vi en systemisk tilgang til facilitering og koordinering af samarbejdet på tværs af fem niveauer: teknologi, forsyning, marked, regulering og samfund. Denne tilgang griber fat i vores måde at tilgå og forstå samspillet mellem landskabsarealet, regulering, ny teknologi, nye forretningsmodeller og mennesker – oveni vores lokalkendskab og netværk.
Et levende laboratorie for bæredygtig arealanvendelse etableres i samarbejde med erhvervsliv, forskningsmiljøer, myndigheder og lokalsamfund og under hensyntagen til natur- og miljøforhold. Formålet er at accelerere udviklingen af bæredygtige og rentable løsninger i kommerciel skala og give myndigheder den nødvendige viden til at kunne udforme regulatoriske rammer, der er tilpasset en cirkulær bioøkonomi.
