Politisk inspirationsdag: Det regenerative produktionslandskab

Hvordan kan vi fremover producere på jorde i oplandet til fjorde, søer og vandløb, så miljøet, landmanden, energiproducenten, forarbejdningsvirksomheden, forbrugeren og lokalområdet vinder på det?

Klimafonden Skive og Business Region MidtVest har inviteret til inspirationsdag for at vise en løsning på, hvordan vi kan skabe bæredygtige landskaber - nu og i fremtiden. Løsninger, der viser, hvordan der kan produceres fødevarer i nærheden af fjorde og vandløb til gavn for klima og miljø, samtidig med at det gavner producentens økonomi, forarbejdningsvirksomheden og lokalsamfundet. Det handler om at udnytte industri- og forretningssymbiosernes samspil med landskabet til at skabe flere lokalt bæredygtige forretningsløsninger.

 

Fremtidens bæredygtige løsning

Klimafonden Skive arbejder for at skabe den næste generation af industri- og forretningssymbioser, der skal fungere regenerativt til fordel for de landskaber, der forsyner symbioserne med råvarer. Vores arbejde tager udgangspunkt i græsdyrkning og kaskadeudnyttelse i hele værdikæden. Samtidig arbejder vi at fremtidssikre de myndighedsbetingede vilkår for en bæredygtig innovation af hele værdikæden.

 

Hele værdikæden skal tænkes med og tænkes sammen

Dagens budskab fra alle oplægsholdere er, at hele værdikæden skal tænkes med og tænkes sammen. Kun ved at tænke hele vejen rundt, kan vi lykkes. Oplægsholderne er

  • Anne-Mette S. Langvad, direktør i Klimafonden Skive, der informerer om det regenerative produktionslandskab
  • Michael Bisgård, økologisk landmand ved Hagens Mølle, der fortæller om sine overvejelse i forbindelse med omlægningen af produktionen til proteingræs
  • Vagn Hundebøll, CEO Biorefinery A/S / Senior Director DLG Group, der bearbejder græsset til proteiner og leverer pulp til energiproduktion
  • Poul J. Pedersen, tidl. adm. direktør på Thise Mejeri og nu næstformand i Klimafonden Skive, fortæller om  udnyttelse af græsproteiner i nye mejeriprodukter.

 

Hvorfor aktuelt? Afsættet er lokalt, sigtet globalt - og behovet akut

I hele Danmark har vi store udfordringer med iltsvind i de indre farvande, fjorde og vandløb. Og derfor skal fødevareproduktionen i de områder omlægges, så der der i fremtiden kan produceres fødevarer uden omkostninger for vandkvalitet og livet i havet. Problemet er særlig aktuelt her i Midt- og Vestjylland i områderne omkring Limfjorden, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Skjern Enge.

 

Politisk inspirationsdag

I forbindelse med Madmødet 2024 har Klimafonden Skive sammen med Business Region MidtVest inviteret politikere, embedsfolk i kommuner, landmænd og producenter til oplæg og dialog om fremtidens regenerative produktionslandskab. Det handler om, hvordan vi i fremtiden kan producere fødevarer ned til fjorde og vandløb, uden at det belaster miljøet og producenternes bundlinje.

 

Arrangementet afholdes den 17. maj på Hotel Strandtangen i Skive.

 

Madmødet er Midt- og Vestjyllands store fødevarefejring, der samler alle dem der spiser, dem der høster, dem der fisker, dem der tilbereder, og dem der bestemmer. Folket producenten, kokken, politikeren. 

Business Region MidtVest består af de 7 kommuner: Struer, Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig og Skive.

 

 

Dagens præsentationer

Kaffesamtaler: Hvordan kan vi bedst understøtte en implementering af det regenerative produktionslandskab?

Ovenpå første del af dagen med oplæg og løsninger på, hvordan der kan produceres fødevarer bæredygtigt i fremtiden, indbydes der til kaffesamtaler. Vi er nysgerrig på, hvilke overvejelser deltagerne gør sig. Især med de mange forskellige roller, der er repræsenteret: politikere - lokale, folketing og på EU-niveau - embedsmænd og -kvinder, ngo'er, brancheforeninger, landmænd, forarbejdningsvirksomheder og mange flere. Samtalerne samles op på den måde, at hvert bord deler de tre vigtigste indsigter, de har fået i løbet af samtalerne. Til hjælp i forbindelse med samtalerne er kreeret et samtaleark.

Samtaleark

 

De vigtigste indsigter fra samtalerne

 

Samtalerne blev afsluttet med en fælles deling af indsigter fra hvert bord. De er som følger:

  • Vi skal have fælles ejerandele.
  • Det er nødvendigt at samarbejde på tværs.
  • Økonomien skal være attraktiv (på sigt).
  • Der skal være en business case både for produktion og for landmænd - som eventuelt også omhandler udtagning af jord.
  • Der skal udarbejdes en strategisk planlægning for jorden.
  • Ønske om frizone for at kunne prøve ting af. Vi skal ikke have bureaukrati.
  • Vi skal tænke multifunktionelt til fordel for biodiversitet, grundvandsbeskyttelse, CO2-lagring, osv.
  • Vi skal bruge arealer klogt.
  • Mulighed for dobbelt cropping med den rigtige type solceller og proteingræs.
  • Hvordan får vi drevet værdikæden i gang og hvilke økonomiske incitamenter skal bruges? 10 års garanti for rentabilitet vil være ok.
  • Behov for valid dokumentation af effekter på miljø, som kan sendes til myndighederne. Universiteterne skal stå for dette.
  • Så længe det er gratis at hælde kvælstof ud i fjorden, sker der nok ikke så meget.
  • Videndeling er vigtig - mange er i gang på forskellige fronter. Der er brug for at samle i et netværk.
  • Husk de mange muligheder, der er i fiberfraktioner og brundsaft...ud over græs.
  • Kontakt de industrier, der allerede er i gang og som har et forsyningssystem.
  • Der er behov for revidering af regler, der sætter uhensigtsmæssige rammer for græsproduktion.
  • De respektive interessenter skal samle sig om et fælles mål og samme vision og herfra designe en business case.
  • Der er kamp om jorden.
  • Ønske om en regulatorisk sandkasse.
  • Der er tale om en løsning på de tværgående dagsordner, vi slås med.
  • Landbruget har mange års erfaring med at omstille sig.
  • Landbruget er ikke bare kød- og mælkeproducenter, men energi- og proteinproducenter.
  • Den lokale udvikling skal sikres.
  • Der er behov for økonomisk støtte. Man kan ikke bære det som erhverv alene.
  • Nedbryd siloer.