Geologisk CO₂-fiksering beskriver en kemisk proces hvor CO₂ omdannes til karbonatmineraler der er naturlige og ufarlige. Processen foregår overalt på Jorden, men med meget forskellig hastighed. De fleste kender udfældninger af karbonatmineraler (kalksten) i elkedlen, kaffemaskinen, brusehovedet etc. Det er eksempler på CO₂-fiksering.

Fiksering af CO₂ bidrager til at mindske atmosfærens CO₂ indhold, og har gjort det i milliarder af år. CO₂ fiksering har den fordel at de dannede karbonatmineraler er naturlige, ufarlige og stabile i millioner af år.

Ja, CO₂-fiksering er en vigtig del af løsningen på klimaudfordringerne. Processen bidrager til at fjerne CO₂ fra atmosfæren, og kan blive en væsentlig komponent i danske og globale klimamål.

1. Først opløses CO₂-gas i vand. Det gøres ved at pumpe CO₂-gas ned i undergrunden, hvor det opløses i det vand, som allerede findes i de geologiske lag. Det danner en let kulsyre. Danskvand er et eksempel på en let kulsyre.
2. Det næste trin er en reaktion mellem kulsyren og de geologiske lag i undergrunden. Ved denne reaktion udvaskes divalente kationer (som har en vigtig funktion i dannelsen af krystaller), som kalcium, jern og magnesium fra de geologiske lag, og samtidig dannes bikarbonat (HCO3-) i vandet. Begge dele er ufarlige og faktisk en naturlig del af vores drikkevand.
3. Det næste, der vil ske, er, at der udfældes karbonatmineraler, for eksempel kalciumkarbonat, jernkarbonat og magnesiumkarbonat. Vulkanske lag af basaltisk sammensætning er specielt gode for CO₂-fiksering, fordi de indeholder forholdsvis mange divalente kationer sammenlignet med for eksempel sandsten eller granit.

Det afhænger direkte af mængden af vulkanske bjergarter. I Salling, Mors og Thy kan de vulkanske askelag fiksere op til 2-3 gigatons CO₂. Det vil svare til Danmarks totale udledning i mere end 60 år. Dette er beregnet med basis i Danmarks totale udledning i 2021 (44 mio. ton CO2). Hvis CO₂-fikseringen virker som det forventes, er det realistisk at fiksere 1-10 megaton CO₂ om året i området i samarbejde med landbrug og lokal industri.

I testfasen vil det være med rørledning fra biogasanlæg eller med tankbil. På sigt vil det sandsynligvis blive via rørføring koblet til et større netværk. Det er også muligt, at CO₂ i nær fremtid kan optages fra luften i områder, tæt på hvor CO₂-fikseringen sker.

Der skal ikke tilføres vand. CO₂-gas pumpes direkte i undergrunden og reagerer med det naturlige vand, som allerede findes i de geologiske formationer (se ”Hvordan fikserer man CO₂”). Dette er i modsætning til de fleste andre CCS-projekter, der er baseret på nedpumpning af CO₂ opløst i vand.

Næsten intet. Det begrænser sig til nedpumpning af CO₂-gas samt etablering af nedpumpningsfaciliteten.

Baseret på laboratorieforsøg ved Aarhus Universitet forventer vi, at mineraliseringen vil ske i løbet af uger til måneder. Testfasen skal netop undersøge dette i detaljer.

I geologiske formationer, der indeholder vulkanske bjergarter med basaltisk sammensætning.

Undergrunden i Salling, Mors og Thy er specielt velegnet, fordi den for det første indeholder hundredvis af tynde vulkanske askelag, der for det meste ligger omkring 200-300 meter under jordoverfladen. For det andet forekommer askelagene sammen med moler, der er porøs og derfor tillader gennemstrømning af vand og CO₂. De samme lag kan ses i de spektakulære kystskrænter på Fur og Mors og i Thy, hvor askelagene er skubbet op til overfladen under den sidste istid. Her skal der dog ikke laves CO₂-fiksering. Det skal der kun, hvor akselagene ligger dybt begravet under flere hundrede meter ler.

Nej, CO₂-fiksering påvirker ikke fossiler som findes i undergrunden. Faktisk er de flotteste fossilfund fundet i cementsten i moleret. Cementsten er naturlige udfældninger af kalksten i moleret, det vil sige et resultat af naturens egen CO₂-fiksering.

Man kan ikke se selve CO₂-fikseringen fra overfladen. Men der vil blive bygget små midlertidige pumpestationer, hvor CO₂ pumpes ned i jorden. Pumpestationerne bliver ikke større, end hvad vi kender fra vandværker. Desuden planlægges en udstilling, hvor alle kan følge med i projektet.

Ja, på et tidspunkt vil de divalente kationer være udvasket fra askelagene, og så går processen i stå af sig selv. Askelagene vil stadig være intakte, men de vil være mere porøse, fordi de indeholder mere vand.

Det er yderst sikkert. De kemiske processer er naturlige, og de kalksten, der dannes, er stabile og findes allerede i det geologiske miljø. I forbindelse med vores testanlæg vil alle relevante parametre blive nøje overvåget, så vi er helt sikre på, at CO₂-fikseringen sker som planlagt.

Nej. Det omdanner delvist askelag til kalksten. Kalkstenene er naturlige og findes i forvejen i undergrunden.

Nej. CO₂ er en naturlig komponent i atmosfæren og hydrosfæren (det område på jorden, hvor vand findes i flydende, fast og gasform). 

Nej. Grundvandet findes tæt Jordens overflade og er adskilt fra askelagene af et 100-200 meter tykt og uigennemtrængeligt lerlag, som holder på CO₂-gassen, indtil den er opløst og fikseret. Ved nedpumpning vil vi sikre, at der ikke frigives CO2 til de overliggende lag. Men selv ved udslip igennem sprækker eller borehullet vil det være uskadeligt for grundvandet, idet CO_2-gassen blot vil stige op og ud i atmosfæren.

Nej, de små pumpestationer bliver etableret i forbindelse med biogasanlæg og landbrug. De kommer ikke til at påvirke natur eller biodiversitet.

Nej. Der vil være nogle begrænsede vibrationer i få sekunder tæt på vibratoren. Rystelserne kan mærkes under fødderne, hvis man står mindre end nogle få meter fra vibratoren.

Ja. Der vil blive lavet Vurdering af Virkninger på Miljøet-undersøgelse (VVM).

Vi skal først dokumentere teknologien. Når den er dokumenteret, bliver der brug for lokal arbejdskraft til at opføre, drifte, overvåge og vedligeholde CO₂-lagringsanlæggene. Det vil sige at der skabes ingeniørarbejdspladser og arbejde inden for konstruktion, rørføring og transport. Og så er der også det store formidlingspotentiale for egnens kulturinstitutioner.

Både i testfasen og efterfølgende vil projektet tiltrække international ekspertise til området. Samarbejdet med eksperter styrker i sig selv erhvervsudviklingen. Samtidig vil den teknologi, der skal benyttes, allerede være til stede eller inden for rækkevidde af egnens små og mellemstore virksomheder. Vi vil understøtte, at der sker konsortiedannelser på tværs af brancher og sektorer, og at de lokale virksomheder dermed får mulighed for at tage del i den nye CO₂-økonomi.

Det er endnu svært at estimere alle omkostninger ved CO₂-fiksering, for mange økonomiske faktorer kan først estimeres, efter de først test er gennemført. Men CO₂-fiksering i askelagene forventes at være relativt billigt sammenlignet med andre CO₂-løsninger, hvilket først og fremmest skyldes, at der ikke er behov for at langtidsmonitorere et CO₂-lager, samt at dybden til askelagene begrænser sig til 200-300 meter.

Ja, CO₂-fiksering er en løsning, som kan bruges mange steder, hvor der findes vulkanske bjergarter eller aske. Metoden bruges allerede kommercielt på Island, hvor undergrunden består af vulkanske basalter, og potentialet for at udbrede det globalt er kæmpestort. Vores testanlæg vil spille en vigtig rolle i at udbrede kendskabet til CO₂-fiksering.

En del indfanget CO₂ skal gå til for eksempel at lave grønne brændstoffer, så vi hurtigst muligt kan blive uafhængige af de fossile kilder – det er meget vigtigt. Men vi har allerede udledt så meget CO₂, at det er nødvendigt at fjerne enorme mængder fra klimaregnskabet. Muligheden for at fjerne CO₂ igennem fiksering eller lagring skal stige de kommende årtier, og det kræver, at vi kun bruger en brøkdel af den CO₂, som vi indfanger.

C·ASH er en forkortelse af ”Carbon fixing by volcanic ash”.

Bag projektet står Aarhus Universitet og Klimafonden Skive i samarbejde med Energibyen, Skive Kommune, og Morsø Kommune.

Projektet har forskellige faser, som hver især har en ambitiøs tidsplan for hurtigst muligt at afklare potentialet. I 2023 gennemføres forstudier (seismiske undersøgelser og første boringer). I 2024-25 gennemføres de testforsøg, som skal danne grundlag for at opskalere løsningen.

Projektet er blandt andet finansieret af strategiske vækstmidler fra Skive Kommune. Selve testanlægget forventes finansieret igennem både private og offentlige fondsmidler og investeringer.