Samarbejdsaftale med Aarhus Universitet giver mulighed for udvikling af nye bioøkonomiske forretninger

Klimafonden Skive - 5. april 2022

Samarbejdsaftale med Aarhus Universitet giver mulighed for udvikling af nye bioøkonomiske forretninger

Det er en vital opgave for Klimafonden Skive at bygge bro mellem forskning og forretning for at udvikle bæredygtige klima- og miljøløsninger og fonden ser derfor frem til samarbejdet med Aarhus universitet.


"Vores erfaring er, at vi i et tæt samarbejde med virksomheder og forskere kan udpege konkrete værdikæder, der kan føre til udviklingen af langsigtede grønne forretningsmodeller. Samarbejdet er derfor essentielt for udviklingen af løsninger, der vil gøre det muligt for landbrug og forarbejdningsvirksomheder at skabe nye grønne produkter og forretninger” udtaler Martin Romvig, Adm. Direktør, Klimafonden Skive."

 

Forskningen i bioraffinering og dyrkningssystemer til biomasse foregår bl.a. på Campus Foulum, Aarhus Universitet, og samarbejdsaftalen mellem Klimafonden Skive og Aarhus Universitet skal nu bidrage til at udnytte mulighederne kommercielt.

 

Klimafonden Skive ser store potentialer for udvikling af nye bæredygtige produktionsvirksomheder og nye arbejdspladser indenfor cirkulær bioøkonomi.

 

Pressemeddelelse

Hent pressemeddelelsen her

 

For yderligere informationer

Adm. Direktør Martin Romvig
+45 2121 9775
maro@klimafondenskive.dk

 

  

Om Klimafonden Skive
Klimafonden Skive er en erhvervsdrivende fond, der udvikler projekter, som bidrager til løsningen af nationale og globale klima-, energi- og miljøudfordringer. Fonden hjælper virksomheder på tværs af sektorer med at samarbejde om deling af ressourcer og reststrømme. Målet er at demonstrere sund cirkulær forretning og undervejs identificere og påvirke lovgivningsmæssige barrierer.