Den lokale erhvervsdrivende fond Klimafonden Skive gør nu klar til at sætte Skive-egnen på verdenskortet, efter at fonden har modtaget en bevilling på 20 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at skabe et stort innovationsmiljø for nye afgrøder, der bliver til ny bio-industri på Skive-egnen.
”I Klimafonden Skive arbejder vi på at skabe bæredygtige sammenhænge mellem landskab og erhvervsliv. Vi ser på løsninger, der bidrager til klima- og miljømål og samtidig skaber udvikling i landdistrikterne. Det gør vi for at holde fast i den lokale fødevareproduktion, men også for at skabe nye arbejdspladser. Vores arbejde tager afsæt i de udfordringer, vi ser her på Skive-egnen, og det er ikke spor tilfældigt. For det er de praktiske løsninger, vi kan lære af, og som andre kan blive inspireret af, både andre steder i Danmark og ude i verden,” forklarer Anne-Mette S. Langvad CEO i Klimafonden Skive.
Og hvad er det så helt konkret, de taler om i Klimafonden Skive, når de taler om udvikling af nye bio-industrier, der skal forsynes med afgrøder fra 20.000 ha her ved Skive?
”Her fra Skive vil vi vise vejen til at omstille landbrugsproduktionen med nye bæredygtige produktionsformer, der både er klima- og miljøneutrale og økonomisk bæredygtige. Det kræver en ny industri, der er baseret på afgrøder som græs og roer. De er højproduktive, miljøvenlige alternativer, som ikke skader natur og biodiversitet. Og det er med projektet, at vi i Klimafonden Skive får mulighed for at fungere som brobygger på tværs af sektorer og interesser. Gennem samarbejde med landmænd, virksomheder, myndigheder og forskere skaber vi kort sagt en hel værdikæde og fundamentet for en ny bio-industri, der er rodfæstet i lokale værdier, med globalt potentiale,” påpeger Anne-Mette S. Langvad.
Der sker en bæredygtig forandring i landskabet, fordi lokale landmænd vil begynde at dyrke græs eller roer, som de kan sælge til lokale bioraffinaderier. Raffinaderierne kan omdanne roer og græs til mange forskellige produkter som protein, kemikalier, materialer, brændstoffer og energi. Og selvom man på Skive-egnen er langt fremme med udviklingen med firmaer som blandt andet BioMass Protein og Thise Mejeri, er stadig et stykke vej til, at alle dele af afgrøden udnyttes rentabelt og effektivt.
En af de afgrøder, som Klimafonden Skive anbefaler, der skal dyrkes på markerne fremover, er roer. Ser vi på roens vej gennem en industriel symbiose, så presser man først saft af bladene og laver fødevare- og foderprotein af saften. Presseresten bruges for eksempel til byggemateriale, isolering eller emballage, og den væske, der bliver til overs, kan der dyrkes alger i til mere protein. Den sidste presserest fra bladene bruges til biogas, og fra biogassen hentes der ren CO2 ud til brug i brændstofproduktion.
Af selve roen presses der sukker, som kan bruges til produktion af plastik, kosmetik eller medicinske produkter. Roeresten efter sukkerpresningen dyrker man spisesvampe i eller svampe og mikroorganismer, der producerer stoffer til vigtige kemikalier, og når det er gjort, bliver den sidste rest af roen for eksempel til kompost og procesvarme til de industrielle processer i symbiosen. Og fra komposten kommer der også CO2, som bruges til produktion af brændstoffer i power-to-x anlæg.
”En roemark har den fordel, at den har et lavere miljøaftryk end de gængse kornsorter, samtidig med at den kan forsyne samfundet med mindst lige så meget mad og væsentlig flere produkter, der erstatter klimabelastende produkter. Det betyder, at vi kan dyrke mere på et mindre areal og frigive plads til mere vild natur uden at blive fattigere. Roen er blot et eksempel. Der kan også med fordel dyrkes græs, lucerne og hamp. Fælles for de afgrøder er meget høje udbytter uden brug af pesticider, og at de kan indgå som råvarer i nye industrielle symbioser,” forklarer Anne-Mette S. Langvad.
Det lokalt forankrede projekt er planlagt til at løbe over de næste fire år.
